Rotter er meget sociale dyr, og de har behov for en social struktur og interaktion med hinanden for at trives, og have det godt. Mennesker kan på ingen måde, erstatte det behov som rotterne har, for at være sociale. Selvom vi så tilbragte hvert eneste vågne minut, med at nusse om dem og forkæle dem, ville det stadig ikke være tilstrækkeligt. Det kan godt være, at dette kan lyde overdrevet, men tænk på det sådan her: Mennesker og rotter taler ikke samme sprog. De kan godt nyde hinandens selskab og synes at det er hyggeligt, at tilbringe tid sammen, men de kan ikke nøjes med det. Det ville svarer til, at vi som mennesker levede hele vores liv, sammen med eks. et får. I starten ville vi måske synes at det var meget hyggeligt at gå og nusse om den, men uden kontakt fra andre mennesker som vi kunne tale med, grine med, lege med, dele ideer og tanker med osv. ville vi meget hurtigt komme til at føle os ensomme og blive deprimerede. Det ville med andre ord nedsætte vores livskvalitet betragteligt. Det er præcis det samme der sker for en rotte, hvis den ikke får en anden rotte at gå sammen med, men må nøjes med den menneskelige kontakt den får, når man ellers lige har tid til den.

 

I dyreværnslovens § 2 står der: ''Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer''

​

Det der er væsentligt at fremhæve her er netop, at de skal huses efter hensynstagen til deres fysiologiske og adfærdsmæssige behov, i overensstemmelse med praktiske og videnskabelige erfaringer (altså den måde de bor på, og dem de deler bur med skal tage hensyn til de behov som rotten har). Det er både praktisk og videnskabeligt bevist, at rotten er et flokdyr, og derfor er det praktisk talt at handle imod dyreværnsloven, når man vælger at holde en rotte alene. Det at holde rotter alene, er udelukkende et udpræget egoistisk behov, og man tænker altså kun på sig selv, frem for det dyr, man ellers har valgt at man vil tage ansvaret for.

​

Rotter er alt for intelligente og sofistikerede dyr, til at blive overladt til en alenetilværelse. Selvom de som regel vil overleve at blive holdt alene, har alene-rotter en øget risiko for psykiske og fysiske helbredsproblemer. De bliver eks. lettere stressede, aggressive og sky, og især stressen kan være med til at fremkalde bl.a. Mycoplasma Pulmonis (Myco).

Vil man det bedste for sin rotte, vælger man at have min. 2 rotter af samme køn, eller en kasterat og en hun. En fertil han sammen med en fertil hun er en meget dårlig idé, da det vil resultere i unger konstant, og det ville være meget hårdt for hunnen, og resultere i en forkortet levetid. I sidste ende ville hun dø af det. Alt avl bør overvejes nøje og ske under ordnede forhold, hvor parterne bliver skilt ad igen efter endt parringsperiode.

​

Rigtig mange har gode erfaringer med at have små grupper af 3 eller flere, i stedet for to, da det giver en bedre dynamik rotterne imellem. Men i sidste ende er det vigtigste at rotten ikke går alene.

​

Det er ikke ret meget mere arbejde der er i at have 2 eller 3 rotter frem for en - de deler bur, så det er stadig kun et enkelt bur der skal rengøres, de spiser det samme (godt nok vil der blive spist lidt mere, men så er det vidst heller ikke værre) osv. så der findes altså ingen undskyldninger der er gode nok, til at man bør handle imod hvad der er bedst for sine kæledyr.