Vores avlsetik

Da mine rotter først og fremmest er mine kæledyr, har jeg valgt at følge nogle – for mig selv opsatte – regler, der gerne skulle sikre at mine dyr forbliver sunde og raske. Grunden til at jeg vælger at skrive dem ned her, skyldes at jeg mener det er med til at give et indblik i mit opdræts etik og moral, og det kan være en mulighed for, at en kommende køber kan få en ide om, hvad det er for en slags opdræt man står overfor, og om det er et sted man har lyst til at få sine dyr fra.

 

§1. Hunrotter skal minimum være 6 måneder og ikke ældre end maks. 10 måneder ved deres første kuld.
Samtidig må de ikke være ælder end 18 måneder ved deres sidste kuld.
Hvorfor? Grunden til at der er sat min. 6 måneder er, at det er ved dette tidpunkt at hunrotten anses som værende fuldvoksen og mentalt klar til at tage vare på et kuld. Jeg mener det ikke forsvarligt at avle på en rotte under 6 måneder da disse i min verden praktisk er unger selv.
At jeg har valgt at have en maksimumsgrænse på 10 måneder skyldes, at erfaringer fra forskellige opdrættere lyder på at bækkenet bliver mindre elastisk med tiden og efter de 10 måneder er risikoen for at der støder komplikationer til en evt. fødsel betydelig.
Rotter lever i gennemsnit 2 år – omregnet til 24 måneder. Jeg mener at rotterne skal have lov at opleve deres otium (pension) fra opdrættet hvor de udelukkende bare skal forkæles og nyde livet – jeg har derfor valgt at have en pensionsgrænse der hedder 18 måneder. På samme måde sikres der også at evt. aldersbetonede sygdomme ikke spiller ind på en evt. fødsel.  

§2. Hanrotter skal være min. 1 år ved første kuld – såfremt hannen ikke har et kendt ophav gerne omkring 1,5 år.
Hvorfor? Grunden til at jeg venter med at bruge mine hanner til de er 1 år skyldes, at nogle hanner ”klikker” inden dette tidspunkt. At ”klikke” betyder at de begynder at udvise særlig dominant og aggressiv adfærd overfor mennesker og/eller deres burkammerater. Dette menes at skyldes, at disse rotter simpelthen har en øget mængde hormon i kroppen, og at dette kan være arveligt. Da mit primære mål er at fremavle tillidsfulde, kælne og sunde tamrotter, er en rotte der er ”klikket” selvfølgelig ikke en rotte jeg ønsker at bruge i min avl. Da der er tale om en tilstand som skyldes genetik, vil dette komme til syne indenfor hannens 1 år.
Grunden til at jeg vælger at sige, at hannen gerne skal være omkring 1,5 år såfremt hans ophav (stamtavle) ikke er kendt skyldes, at jeg gerne vil sikre mig at de hanner der bruges i opdrættet alle er sunde og raske. Heriblandt ligger også, at jeg ønsker at fremavle en god (og forbedret) levealder på rotterne, og da jeg ikke ved om en han uden kendt stamtavle er efter sunde og raske forældre (med en god levealder), er jeg nødt til på anden vis at sikre mig, at han overordnet set er sund og rask. Hvis han indenfor de 1,5 år ingen tegn på arvelig sygdom har haft, anser jeg det som min måde at sikre mig at han har gode sunde gener at give videre til sine unger.

§3.  Hunnens vægt når hun sættes i avl skal minimum ligge på 250 gram.
Hvorfor? Der er flere ting i det. Først og fremmest kan der være forskel på hvor hurtigt rotterne udvikler sig og vokser. For mig er det vigtigt at sikre at mine rottepiger har noget at stå imod med, under deres graviditet. En graviditet er altid en belastning for kroppen, og ved at sikre mig at hunnerne har opnået en vis vægt inden de sættes i avl forsøger jeg at give dem så gnidningsfri en graviditet (og fødsel) som muligt.
Ligesom jeg avler efter et godt temperament og et sund helbred, har jeg også fokus på at fremavle en god størrelse på mine rotter. Dette forsøger jeg også at leve op til ved at vælge de hunner, som lever op til mit vægtkrav.  

 

§4. Hannens vægt inden han sættes i avl skal min. 450 gram.
Hvorfor? Som ved hunnerne forsøger jeg at vælge nogle store flotte hanner til at indgå i opdrættet, i min bestræbelse på at fremskaffe nogle gode store og sunde individer.

 

§5. Hunnerne i opdrættet får maksimalt 2 kuld i deres levetid.
Hvorfor? Det er som tidligere nævnt meget belastende for hun-rottens krop at bærer og opfostre et kuld. Mine rotter er – som jeg efterhånden også har nævnt nogle gange – først og fremmest mine kæledyr, og jeg ønsker at de skal forblive sunde og raske så længe som det er muligt, samt at de skal have et rigtig langt og godt liv hos mig. Derfor mener jeg heller ikke at det er forsvarligt at få mere end maksimalt 2 kuld.

 

§6. Hannerne i opdrættet får maksimalt 3 kuld i deres levetid.
Hvorfor? Det korte svar her er ”genpulje”. Jeg avler kun på rotter som jeg mener kan bidrage med noget positivt til den videre linje, og som jeg dermed selv påtænker at beholde en eller flere unger fra. For at mine linjer forbliver sunde og raske, vægter jeg selvfølgelig også at der ikke forekommer linje og indavl, og en begrænsning på hvor mange kuld mine hanner bliver fædre til er med til at hjælpe mig med at opretholde denne standard.

 

§7. Der går minimum 2 måneder fra en hun har fået fravænnet sine unger, til hun evt. parres op igen.
Hvorfor? Hunnen har brug for en periode til at restituere sig. Det tærer hårdt på hende at være gravid og at opfostre et kuld unger, og når ungerne er taget fra, har hun derfor brug for (og fortjent) en pause hvor hun bare bliver forkælet og slapper af, inden hun evt. skal have sidst næste og sidste kuld.

 

§8. Der bliver ALDRIG brugt dyr i opdrættet som viser tendens til aggressivitet eller stærk dominans.
Hvorfor? Mit hovedfokus er at opdrætte sunde og raske kælerotter med et fantastisk temperament. Da jeg er af den overbevisning at en stor del af aggressivitet og stærk dominans er arveligt, fravælger jeg simpelthen at bruge dyr med disse tendenser i opdrættet. Som sagt opdrætter jeg ikke på dyr jeg ikke mener bidrager med noget positivt til mine linjer. Jeg vælger derfor også kun de dyr ud med de bedste sind.

 

§9. Der bliver ALDRIG brugt dyr i opdrættet som viser tegn på arvelige sygdomme eller generelt dårligt immunforsvar.
Hvorfor? Ligesom jeg ønsker rotter med et fantastisk temperament, ønsker jeg også rotter med et godt helbred som kan leve lange, sunde liv i deres respektive familier. Dårligt immunforsvar er på lige fod med diverse andre arvelige sygdomme noget som rotterne risikerer at give videre til deres afkom, og derfor bliver disse rotter ikke brugt i avlen.

 

§10. Rotter hvoraf der fremkommer arvelige sygdomme eller aggression og/eller stærk dominans i linjen udelukkes fra avl – Dette gælder også evt. afkom.
Hvorfor? Hvis der fremkommer arvelige sygdomme eller aggression hos afkom af vores rotter, kunne noget tyde på, at der ligger noget skjult, som ikke er kommet til udtryk ved forældredyrene. Derfor lukkes linjen. Dette gælder også de unger som der måtte være solgt til kælefamilier. Disse familier vil herefter få besked på at linjen er lukket og at avl på dyrene ikke er tilladt (alle dyr herfra bliver som udgangspunkt solgt på kælekontrakt der kan ”åbnes” til avlskontakt såfremt der ikke findes sygdom og aggression i linjerne – læs ”købekontakt”).